Anden Etape:

Første Etape:

Tidlige tur til Abu Dhabi

Vi har besluttet, at afgang fra Hotel Amada skal foregå stille og roligt, vi har jo ikke travl. Der er ikke mere end 412 km fra hotellet i Istanbul til Anette og Oles ferielejlighed i Byala, som de har været så flinke, at vi må låne et par dage.

Det giver helt sig selv, det begynder nemlig at regne da vi spiser morgenmad på den dejlige tag restaurant, så vi har god tid.

Kl. 11 er jeg ved at få ild i røven, Gitte går ned og tjekker ud, og jeg går hen og henter BMW’en i parkeringshuset, pakker cyklen og stille og roligt går det ud af Istanbul, i tørvejr og med blå himmel forude.

Da vi kører ud af Istanbul, fornemmer vi rigtig hvor stor den er. Jeg ved ikke hvor mange km vi kører igennem byen, men det vildt, det ene højhus komplex efter det andet.

Motorvejen er i perfekt stand, så turen til den Bulgariske grænse går rimelig hurtigt. Til sidst bliver vejene lidt dårligere, og vi skal over et mindre pas, hvor grænsekontrollen ligger. Det går heldivis ok hurtigt med at komme igennem paskontrollene.

Vejene og landskabet ændrer sig en smule, ikke til det bedre, og byerne ligner noget fra et andet århundrede. Vi kommer til Burgas og da vi får øje på en Subway, da der nok ikke er det store i lejligheden, tager vi på Subway, med efterfølgende kaffe på Costa.

Turen går videre mod Byala, 71 km det er jo ingenting. Det bliver dog til 153 km, vi har ikke den nøjagtige adresse, så vi får os forvildet ind på en lille bjergvej, som tager en krig at køre, det er flot, men jeg er ikke særligt populær. Efter et par timers forsinkelse, godt forfrossen og trætte når vi til lejligheden. Viceværten Nikolaj havde ventet os noget før. Op og få handlet lidt i den lokale Føtex, hjem og få noget at spise og så på hovedet i seng.

Ras Al Khaima, 2009

Torsdag d. 23 April Istanbul til Byala i Bulgarien

Oman, Muscat, 2013

Hvor det hele startede...

Gitte og jeg har altid haft en drøm om at flytte til udlandet. Dette er selvom Danmark er et fantastisk sted, og at man som dansker har et sikkerhedsnet, som man ikke finder i mange andre lande.

Da jeg i tidernes morgen var ansat ved EUROPART Danmark, senere i Tyskland, og fik muligheden for at flytte til Hagen i Tyskland... takkede vi pænt nej. Hagen var bare ikke lige - stedet!

I 2006 kom den store mulighed for at få et job i Dubai. Dengang vidste vi dårligt nok at Dubai var en by, og at hovedstaden i UAE var Abu Dhabi. Det var en stor beslutning, men efter flere besøg hernede både alene, og med Nanna og Gitte, kom der et tidspunkt hvor beslutningen skulle tages. Det var specielt Nanna der skulle være helt klar på at hun var villig til at tage det store skridt, og en dag efter vi havde spist, sagde hun: "Jeg ved jo at i gerne vil, og så vil jeg også."

Nu efter næsten 9 år i Dubai, 9 fantastiske år, hvor vi har haft muligheden for at se hvor hurtig Dubai/UAE har udviklet sig, må vi sige farvel. Dubai er gået fra at have cirka 5 millioner indbyggere til at have over 8,5 millioner. Hvert år i Dubai alene bliver der indregistreret 100.000 nye biler, selvom man har investeret uendelige mængder af penge i at udbygge infrastrukturen, er det stadig ikke nok til at trafikken flyder gnidningsløst. Det har dog været utroligt spændende. Spændende at se hvor mange forskellige nationaliteter kan leve sammen i fred og ro - det hører til sjældenheden i dagens verden.

I 2008 købte jeg en ny BMW1200RT, og man tænker måske: "Hvorfor nu det?" Jeg havde en Suzuki Marouda vz800, men efter at Gitte og jeg havde taget den første tur sammen med nogle venner til Fujehrah, som ligger ca 150 KM fra Dubai, fortalte Gitte mig, at det var både første og sidste gang hun tog med på MC tur. Det var så grunden til at jeg købte BMW'en. På den kan Gitte kan sidde godt med ryglæn, og Vi kan bruge bluetooth hjelmen, som så gør at vi kan tale sammen, høre musik, osv.

Derefter begyndte jeg lige så stille at tale om, at det kunne være sjovt den dag vi skulle hjem fra Dubai, så skulle vi gøre det på motorcykel. Jeg vil udlade, at sige hvad hendes førster reaktion var. I løbet at de sidste par år har vi begge været opsat på at det var det vi ville når den dag kom, og vi skulle nordpå igen.

I morgen mandag d. 6 April er det så vidt. Dagen starter med morgenmad på hotellet kl. 06:00 og kl. 07:30 skal vi være i Port Rashid, hvor BMW'en bliver kørt ombord på færgen. Den færge sejler kl. 10:00 til Bandar Lengeh, Iran. Vi ved ikke om vi får BMW'en ud af tolden samme dag, og har derfor bestilt en overnatning i Bandar Lengeh. Dagen efter går til byen Jahrom.

Da vi ikke ved hvordan forholdene er i Iran hvad angår internet osv, kan vi ikke sige om vi lægger nyt op hver dag, men vi prøver.

GOG d. 5 April 2015, Dubai.

Mail adresse : gunnar@knielsen.net

Tlf : +45 4034 7480

Vejret bliver bare bedre og bedre.

Så kom vi over grænsen til Bulgarien, gik uden problemer, og turen går videre til lejligheden.

D. 6 April "Goodbye Dubai!" - Afgang til Bandar-Lenghe, Iran

Vi beslutter os for at køre en tur til Varna for at handle lidt, udvalget er ikke så stort i det lokale Føtex. Varna er en rigtig havneby ud til Sorte Havet, den 3. største by i Bulgarien, og har ca. 350.000 indbyggere. Jeg har stillet navigationen ind på Grand Mall i Varna, og det virker. Det bliver ikke til meget andet end at handle, samt frokost på en Italiensk restuarant inden det går tilbage igen – en god dag efter de strabasser vi var igennem dagen før.

Alarmen var sat, og vi skulle kun lige pakke de sidste ting, spise vores morgenmad, og så afsted til Port Rashid. Sådan var det planlagt, og sådan gik det... næsten. Vi troede ikke at morgentrafikken var så heftig, men det burde vi have vidst. Trods en halv times forsinkelse mødtes vi med agenten hvor vi havde bestilt billetter. Det var fantastisk service, og vi kom igennem pas kontrollen, fik Carnet De Passages, som er det stempel så vi kunne få BMW'en ind i Iran... Ja, kan kun sige det igen - helt igennem perfekt service.

Vi fik BMW'en kørt om bord på færgen Iran Hormuz 14.

Fredag d. 24 April – Tur til Varna

Vi er blevet inviteret på besøg hos min gamle kolega, Wenzeslav Stefanov også kaldet Wenzi. Vi kører til Burgas langs Sorte Havet, op igennem en meget bakket og snoet vej, høj solskin, en dejlig tur. Vi har aftalt at mødes ved den første Total station, når man kører ind i Burgas. Det klapper og vi kører hen på firmaet (Europart) hvor vi stiller motorcyklen. Kører derfra til Wenzi’s lejlighed, som ligger på 11. etage med en fantastisk udsigt fra tagterassen.

Wenzi er en mester i køkkenet, først får vi nogle tigerrejer, herefter en fisk der heder Halibut, som smager helt fantastik og endnu en stor torsk lignende fisk, lavet i oven, dertil en dejlig salat og hvidvin, konge middag.

Efter middagen viser Wenzi os lidt af Burgas. De har i Burgas noget der hedder ”Have vejen” det er et kæmpe område som nok strækker sig over ca 10 km, og ligger med udsigt over Sorte Havet, der er restuaranter, jogging ture, strand og meget mere.

Man kan godt se, at der er forår i luften. Gågaden er fyldt, og man kan bare høre en summen af glade mennesker, en skøn dag i Burgas.

Efter 3 timers forsinkelse var det endelig afgang til Bandar Lengeh i Iran. Sejlturen var perfect. Der var lidt at spise, samt tid til at få en lille lur. Alt var skønt indtil vi fik at vide, at der var ikke nogen til at klarere BMW'en når vi ankom. Kontoret ville være lukket på det tidspunkt vi ville komme på, så vi skulle overnatte på færgen :-( (Det ville bare ikke være morsomt!!). Efter et par timer fik vi fat på agenten, og der blev givet tilladelse til at vi kunne gå fra borde, og så hente cyklen dagen efter. Humøret var igen på toppen. Vi skulle igennem customs og fik passene stemplet. Derefter gik det med taxa til hotellet. På det tidspunkt var vi godt sultne og fik serveret noget ris med kylling samt en kop Lipton te.

Værelset var okay indtil vi mærkede madrassen... eller mangel på samme... Den var så hård at det kunne lige så godt have været en træplade (haha). Meget beskedne kår: Velkommen til Iran.

Søndag d. 26 April – Tur til Burgas

Den 7. April Bendar Lengeh til Lar - Iran

På færgen mødte vi en fransk dame med hendes 15 årige datte. De havde været afsted i 7 måneder, hvor de havde tilbragt størstedelen af rejsen i Oman. De var i samme situation som os - havde egen bil som også skulle hentes dagen efter.

Efter vi havde fået BMW'en kørt af skibe, skulle vi op og have Carnet de Passages stemplet, (Det er en form for forsikring så BMW'en ikke bliver solgt i landet uden at der betales customs). Imens vi ventede, mødte vi igen de franske damer.

Først skulle vi aflevere passende til kopiering. Derefter blev vi udspurgt om både det ene og andet - vi tror det var oplysninger til internt brug - og endelig kunne vi gå igang med at få papirerne i orden så vi kunne få BMW'en ud af havneområdet. Jeg skal ikke gå i detaljer, men det tog lige fire timer. Sagt på en anden måde, sådan ca 3 timer mere end beregnet... i bagende hede! Godt trætte og ingen morgenmad resulterede i at humøret var helt i bund. Vi skulle have noget at spise så vi måtte veksle penge. Lidt at spise og så afsted.

Føste overnatning skete i Jahrom. Vi havde forudset, at vi skulle igennem ørkenen, og at det ville være almindelig landevej. Det viste sig at udover ørken, og ikke ørken med dejlig rød sand og dunes som vi er kender fra Dubai, men en trist ørken, skulle vi også passere en bjergkæde. Det var lige 5 timers bjergkørsel oveni, og jeg skal lige hilse og sige at vejene ikke er som i alperne. Da vi endelig ankom til byen Lar ved 18:00 tiden var vi fuldstændig færdige, og besluttede at tage en overnatning i Lar.

Wenzi, nochmals vielen dank für ein fantastichen lunch, und ein schöne tur in Burgas, und vor allen deine hilfe mit hotel bestellung in Sofia.

Mandag d. 27 April – Bayla til Sofia

Mor og datter med besætnig - Iraner er helt vilde med at blive fotograferet.

Klar til afgang fra Lar - kurs Shiraz, ca 341 km, igennem ørken.

Tur til Warclaw

Utrolig barsk, kold og meget øde natur. Vi havde ikke troet at der var så mange bjerge i Iran. Man kunne godt føle sig lidt på

Lars tyndskids marker.

Polen har ingen af os været i, så det er med lidt spænding, at turen går til Wroclaw. En by med ca. 640.000 indbyggere. Vi valgte at stoppe i Wroclaw halvvejs til Warszawa, da MC turen ellers ville blive for lang, har lært af turen fra Samsun til Istadbul, hvor vi kørte 850 km på en dag!

Det er jo dejlig let at køre igennem europa, ingen paskontrol, bare skønt.

Polen ser ud til at være meget velorganiseret, tingene er i orden, veje, tankstationer, generelt ser det hele meget velplejet ud.

Naturen på vej til Wroclaw er rigtig flot, der er stadig en del bjerge, som dog langsomt ebber ud og ligner mere og mere dansk natur. Efter ankomst gik vi en turen i byen hvor jeg tog et par billeder, derudover kan vi ikke berette så meget fra Wroclaw.

Lidt tåget i starten - og kan kan stadig se der ligger lidt hist og pist - senere klarer det helt op - skøn tur.

Mit indre ur har ikke omstillet sig til Europa tid endnu, jeg vågner gerne en times tid før Gitte og kan skrive lidt dagbog.

Det meste er klar til turen i dag, hjelme – kamera – div telefoner er ladet op.

Vi bestilte Hotel da vi var hos Wenzi, så Garmin siger, at det er en tur på 443 km, det er til at overkomme, turen starter helt efter planen. Da vi når næsten til Burgas, hvor vi skal på motorvejen til Sofia, kan jeg høre at vi taber et eller andet, vi stopper og Gitte går tilbage. Det var navigationen, Gamin – den må ikke have været sat rigitg fast i holderen, og der er en der lige har kørt over den - fuck!!!! Skærmen er ødelagt!

Det bliver meget svært unden navigtion, for at sige det, næsten umuligt.

Heldigvis er vi i Burgas – og Wenzi er lige om hjørnet! Hen til Europart, hvor Wenzi er chef for Bulgarien – og i løbet af en halv time er en ny Garmin af samme type bestilt i Sofia. Super service, en medarbejder i Sofia afdelingen henter den, kommer og henter mig når vi ankommer til hotellet i Sofia. Turen til Sofia var i det skønneste vejr man kan tænke sig, kom til at tænke på Danmark og alle de smukke gule marker, som vi kørte forbi.

Det er et rigtig dejligt hotel L De Rado, 45 € pr. nat – go restuarant, lækker middag med god vin, dagen ender perfekt, takket Wenzi.

Gitte ved morgenbordet i Lar - ikke æg og rugbrød eller hjemmebagte grov boller og kaffe, hårde betingelser.

Den 10. Maj - Turen går til Wroclaw, Polen

På tur i byen

Den 28 april - Sofia

Frokost under turen - ankommet til hotellet, mor har det godt BMW'en sikket parkeret i kælderen dejlig middag med god rødvin til.

Den 11 Maj. Afgang fra Wroclaw til Warszawa.

Nu er det godnat herfra. Vi har en lang tur foran os i morgen.

D. 9 April afgang til Isfahan, Iran

Smertefri afgang ud af byen og på rette vej til Isfahan. Takket være Google Maps som App på Iphone, da der ikke findes kort til Iran på Garmain! som selv unden net kan følge med hvor man er: Ganske enkelt genialt! Det samme med at finde hotellet i i Isfahan... intet problem.

Isfahan har nogle gange været hovedstaden i Iran. Det er en temmelig stor by med ca 1,9 millioner indbyggere, og historiskt er det en meget gammel handelsby samt en af de største kultur byer i Iran.

Vi boede på Hotel Koswar, som er et ok Hotel, men heller ikke mere. Det har en perfekt beliggenhed ved floden Zayande River, og er cirka 400 km lang. Vi havde udsigt til den meget smukke bro Khaju Bridge.

En lille sjov oplevelse fra Isfahan:

Vi skulle have vekslet penge, og i den forbindelse kommer vi forbi et sted hvor de laver frisk presset juce, og forskellige slags soft ice. Man kan også blande med forskeling slags frugt. Husk at som tidlige nævnt er der ikke mange Iraner der taler engelsk, og is manden slet ikke. Jeg spørger en ung mand om han kan hjælpe os, Bingo, han kan engelsk. Jeg forklarer ham vores problem, og han får bestilt is og juce. Vi taler om hvad vi laver, om vores tur, og han fortæller at han har studeret og nu er accountant i et større firma. Isen og juicen kommer, og så skal der betales. Det kan vi bare ikke få lov til! Igen et tegn på Iraners overvældende gæstfrihed, samt deres søgning om at høre noget fra det store udland.

Vi havde en dejlig eftermiddag og aften i Isfahan.

Gammel præsident bygning.

De syv Helgeners Kirke

Universites bygning, 20 Tusinde studerende i Sofia.

Danke an Wenzi und Team EUROPAT, für ihre hilfe.

Warszawa har ca 1.7 mill indbyggere, og har igennem tiderne være under preussisk, svensk, russisk og tysk kontrol.

Da vi i dag bevægene os på gåben ind i byen, havde vi overhovedet ingen ide om hvad der mødte os. Vi kunne fra hotellet se en masse moderne towers, og et enkelt kirkespir. Gitte havde fået et kort over byen og kunne se, at der skulle være en gammel bydel et par km væk.

Vi blev meget positivt overrasket, jeg tog en del billeder, men spørg mig ikke hvilke bygninger det var, men smukke vedligeholdte gamle bygninger.

Warszawa er helt sikker et besøg værd, både for dem, der vil se noget kulturelt og for sådan nogen som os, der gerne vil se nogle smukke bygningsværker og nyde livet på en dejlig fortovs restuarant. Der er rigtig mange restauranter og cafeer, hvor man kan få alt hvad hjertet begærer til fornuftige penge. (Golf klubber er også indenfor overkommelig rækkevide)

Vi fandt et lille hyggeligt spisested da vi ankom i går, der tager vi også hen i aften inden turen går viderere til Vilnius i morgen.

De Centrale Mineralbade

Det var da godt Guiden havde paraply med

Banya Bashi - Moskeen.

Største kirke i Sofia, plads til 5000 - Kristen kirke

Skt Jørgens Kirke - ligger i præsident gården

D. 8 April endelig ankomst til Shiraz, Iran

Inden vi kørte ind i Shiraz holdte vi ind til siden for lige at orientere os. En bil kørte langsomt forbi for derefter at køre rundt om hjørnet. Pludselig kom den bakkende tilbage, 5 mand i bilen og ud kommer en Iraner. Da vi ikke forstår en meter af hvad han siger, henter han datteren hvor første sprøgsmål er: "Hvor kommer i fra?" Vi fortæller hvem vi er, og hvor vi skal hen. Hun prøver at forklare vejen, men meget svært at forstå, og Shiraz er altså ikke en lille by så det ender med at faderen siger, at da de skal samme vej et stykke ad vejen, vi skal bare følge efter ham. Han sætter katastrofeblink igang, og så går det ellers igennem til Shiraz. Her vil jeg gerne sige, at kørsels kultur kendes ikke i Iran! Når det er rødt, kører alle ind i krydset, og så er det ellers bare med at holde tungen lige i munden. Man skal være kold og komme videre.

Pludselig standser de, og siger at hotellet ligger lige fremme, men de vil gerne invitere os hjem i privaten. Vi takker pænt nej, vi er rimelige trætte efter turen. Ud over det så var vi ikke lige klar på det eventyr lige nu.

Vi finder hotellet! Grand Hotel: Here we come!! Det var det bedste sted til dato! Forhodsvis nyt, kun 1 år gammelt - vild luksus i forhold til de 2 første nætter.

Video ud af Wroclaw og ankomst Warszawa

I dag tog vi ind i centrum af Sofia. Min ven Wenzi havde henvist til en guided tur i Sofia, og da hveken Gitte eller mig går ret meget op i det historiske, var dette nok det bedste for at få lidt at vide om Sofia. Sofia er en af de ældste hovedstæder i Europa, der er ca 1.2 mill indbyggere. Jeg havde troet, at Sofia ville være en meget misvedligeholdt by, men tvætimod. Der er utrolig meget historie i Sofia. Sofia har både været under Makedonien, det har også været under Romerriget, og været under russisk herredømme, det forblev at være kommuniststyret, efter det blev frigivet af russerne. Wenzi fortalte os, at det først var nu, at Bulgarien har en regering der er mere pro EU.

På rundvisningen så vi rigtig mange impornerende bygninger, det der forbavsede os lidt, var at de havde en virkelig flot Mosque, og ca

10% er islamer.

Spændende rundtur af en studerende der læste jura.

I morgen går det videre vil Makedonien, hovedstaden Skojpe, mere om det senere.

Skt Petka Kirken

Parlaments - Præsident bygning

Det moderne Warszawa

Der er nok taget mellem 50 til 100 billeder af BMW'en.

Det er ikke en hverdags begivenhed at se sådan en cykel i Iran.

Den 29. April – Sofia til Skojpe i Makedonien

Afsluttende kommentar til Bulgarien

Det forbavsede os igen hvor lidt engelsk befolkningen kan. Vi sluttede dagen i Sofia med at lave et par indkøb i et shopping center, og

kørte med taxa tilbage til hotellet. Selvom vi viste ham på Google Maps hvor vi boede, kunne han ikke forstå en meter af hvad vi sagde,

han ringede flere gange, hvor vi kunne høre ham nævne hotellets navn, men nej så det endte med at jeg måtte fortælle ham ”300 meter

til høje” osv.

Vi fik fantastisk mad på hotellet, servetricen var utrolig sød, men kunne ingen engelsk! Men generelt er bugarer meget flinke og hjælpsomme

Dagen frokost under turen til Isfahan

Fru Volborg (alias Gitte) havde sagt, at det kunne give regn, når vi skulle køre til Skojpe. Da jeg om morgenen trak gardinerne fra, var det ingen overraskelse, at det var overskyet, kunne da se et par blå huller, så der var håb forude

Havde kørt en halv time, så kom de første dråber, men ikke værre end at vi fortsatte uden problemer. Jeg nød turen igennem det Bulgarske landskab, motorvejen snoede sig igennem en dejlig natur. Det fik dog en brat ende, da vi begyndte opstigningen til paskontrollen ind til Makedonien, som de igen af en eller anden grund havde formået at placere på toppen af et bjerg i 1200 meters højde. Turen derop var ikke på de mest fantastiske veje i regn, sol og blæst, alt undtagen sne.

Vi kom til Skojpe ved 16 tiden. Vejen til Hotellet var igennem et kvater, hvor jeg tænkte ”Det hotel svarer vist ikke lige til det vi havde regnet med”. Vi må spørge om vej - ”lidt til venstre og så til venster igen, lige ud og i kommer til et skilt med hotellets navn”. Ganske rigtigt, som Alice i eventyr land dukker hotellet op, og viser sig fuldt ud at leve op til vores forventninger.

Vi kommer ikke ud at se noget i Skojpe, lidt synd da der sikkert ville have været en del at se, men massagen og spa badet fristede mere. Dagen efter ville vi godt afsted i ordentlig tid, da vi har læst at Albanien ikke har de allerbedste veje. Skojpe er hovedstaden i Makedonien, og der bor godt 500 T mennesker,

Bybilleder fra den gamle by

Billeder fra broen Khaju Bridge ved Isfahan

hygge, hygge og hygge

Bybilleder fra den gamle by

D. 10 April afgang til Theran, Iran

Lidt ældre og gammelt ikke vedligehodt.

Tid til et stop og en kop kaffe har vi altid!

Nyt værelse er hjemme

Nye Litauen

Billeder fra General konsulens villa, da det var aften får man desværre ikke det rigtige indtryk af af hvor flot den er

På tur i byen

Pludselig kom der heste ned af bjerget, og krydsede vej - møder rigtig mange på motorcykel - godt bjerglandskab at køre i -krydser grænsen til Albanien - ingen billder fra grænsen.

Efter en god nats søvn var vi klar til at udforske Vilnius. Første step at få et kort i receptionen, og så på jagt efter den gamle by. I starten var vi ikke særlig imponeret at den gamle by i Vilnius, bygningerne var ikke særlig velholdte. Vi var lidt skuffet i starten indtil vi fandt den rigtige bydel og det begyndte at ligne noget. Jo længere vi kom op af gaden jo bedre blev det. Hvis man ser bort fra den dårlige bydel som vi kom igennem, vil Vilnius virkelig have noget at byde på.

Flot gammelt velrestuareret Litaun.

Så er kan vi se sne på bjergtoppen

Video afgang Vilnius til Tallin

D. 12 April afgang fra Tehran til Tabriz, Iran

Aftenen før afgang læste vi, at der skulle komme regn, hvilket det også gjorde. Ok - det kunne jo være det stilnede af imens vi fik pakket taskerne "som efterhånden sider på rygraden", ned og få morgenmad og så håbe på vi kunne komme afsted, men det blev til en halv time mere på ryggen, og så var det så lidt regn til at det var ok at køre.

Vi var næsten kommet ud af Tabriz og så begyndte det at regne så karftigt, at vi måtte køre ind til siden et sted hvor vi kunne stå nogenlunde i tørvejr. Eneste problem var, at vi havde taget en afkørsel, hvor man ikke kunne komme på motorvejen igen - den tid den glæde! Vi holdt foran nogle butikker, og da vi jo stadig er i Iran, kommer folk helt naturligt og begynder at snakke, regnen stilner af og det store spørgsmål melder sig, hvordan kommer vi ud på motorvejen igen? Igen problem siger den en af mændene, jeg går foran og du kører lige så stille efter mig, så skal jeg nok dirigere dem som kommer kørende så i kan komme ud, som sagt så gjort (med diverse udbrud fra Gitte) det lykkes og vi kommer afsted.

Det går godt et langt stykke, men pludselig kommer der både utrolig kraftig regn og en stiv sidevind (fra bagsædet lyder der både støn, NEJ, uuhhh) på en motorvej kan vi jo ikke lige stoppe, så det tog et stykke tid før der kom en rasteplads. Der sad vi så ca. i 2 timer, en lille café med en spøjs fætter, kunne ikke et ord engelsk. Han arrangerede varm te, og ville dele sin frokost med os, vi sagde dog pænt nej til frokosten og nøjes med teen.

Da vi næmer os Tabriz, holder vi ind på en tank for at spørge om vej til hotellet, heller ikke nogen der kan engelsk her. Da vi skal til og køre igen kommer der en ung mand, som åbentbart har hørt, at vi spurgte om vej. Han spørger om der er noget han kan hjælpe med, Gitte straks lidt mistroisk, men vi forklarer ham hvad hotellet hedder, ham og hans pige fører os direkte til hotellet.

Vi havde et dejligt ophold på Radisson i Vilnius, kan varmt anbefales, kanon restaurant, god betjening.

Det var gråvej da vi startede vores tur til Tallinn, men vejret blev efterhånden bedre og en dejlig vej det første lange stykke. Vi havde valgt ikke at tage en overnatning i Riga, hvad der ellers var planlagt fra starten. Selvom starten gik rigtig godt, blev det nok en af de længste ture vi har haft. Vejret skiftede mellem sol, regn og overskyet, så vi havde en del pauser undervejs. Dette var ikke det værste, men at man sidst i maj skal opleve temperaturer på mellem 5 og 8 grader havde vi ikke lige regnet med, så det var to forfrosne der ankom til Tallink Express Hotel. Et godt varmt brusebad gør underværker, vi tog sammen til at gå op i den gamle bydel. Det regnede og var hundekoldt og mange på flere af de gode spisesteder var alt optaget. Det lykkedes dog at finde et dejligt spisested, desværre fik vik ikke set ret meget af byen.

Afgang fra Vilnius fra en næsten skyfri himmel til at skyerne lige så stille trak op og så var det bare nok, pause I Rimi.

Byen var ok, men hotellet vi boede på var et - SKOD Hotel!!

Middag i den gamle by, med 1 billede

Den 1. Maj Tirane i Albanien igennem Montenegro til Dubrovnik i Koration

Det var hvad det blev til i Tallinn, da vi begge var go forfrosne og trætte efter den lange tur. Næste dag skulle vi, sjovt nok med færgen til Helsinki, hvor vi var blevet inviteret, sjovt nok igen af en gammel kollega, Frank Lönnqvist, til at overnatte på hans ø en ø 1½ times sejllads fra en lille by uden for Helsinki.

Den 16. Maj Talling til Helsinki til Franks Ø

Fuck-fuck-fuck, mig som hader regn!

De flinke fra tank stationen, og fantastisk udsigt fra samme.

Den 14. Maj Vilnius - Litauen

Alter Kollega und Freund - Kedde, Danke für einem wundervollen Nachmittag, in ein neu renowirten Gasthof.

Den 15. Maj Vilnius, Litauen til Tallinn i Estland

Så går det bare derudaf igen, nyder de gode veje i Bulgarin Paskontrol: øv Makedonien var lige dækket af gønt bevis 50 € til dem

Den 30. April Skojpe til Tirana i Albanien

God afgang fra Hotellet og ud af byen, vi kører langs med motorvejen ca 40 km, så bagsædet mener, at Garmin ikke har taget den rigtige rute, og da vi så efter disse 40 km kommer ind på selvsamme motorvej, er det lige før at vi kan tage toget hjem ”hvad sagde jeg, bla,bla,bla” ja skat, men det går jo nok.

Turen går glat med at komme ud af Makedonien og ind i Albanien.

Paskontrollen ligger i 1100 meters højde, og vi havde nok kørt omkring 2,5 timers bjergkørsel, med nogenlunde veje. Gitte havde som sagt læst, at i Albanien skulle vejene være meget dårlige, men vi blev positiv overrasket. Vejene var rigtig gode, og naturen samt bygninger var meget mere vedligeholdt end vi havde oplevet tidligere på turen. Vi var begge enige om, at det var det flotteste land vi havde været igennem til dato.

Da vi nærmer os Tirana, får vi lidt regn, men Gitte er ved at blive sej. Jeg holder ind til siden, og efter 2 min. siger hun, det er da ikke mere end vi sagtens kan køre i OK!

Tirana er som alle andre byer, en stor gang kaos at komme ind i, over 700 T indbyggere, ingen kørsels kultur! efter at have kørt stop and go i en go halv time, med 80 ekstra kilo på, er jeg godt træt af det!! Men vi kommer safe hen og får tjekket ind på hotellet.

Om aftenen går vi en tur i Tirana, en ok by – der er utrolig mange mennesker på gaden, vi beslutter os for ikke at spise på hotellet, så det bliver en Pizza med en god flaske rødvin. Tilbage på hotellet får Gitte en kop kaffe, og jeg tillader mig en JD. Så er vi modne til at se dyner.

Afgang fra Skojpe, ud af byen og efter lidt kørsel ud på motorvejen, konge fornemmels - YAHOO!!!

Billeder fra Tiran

Godt vejr, vi kommer ud af byen, meget kaotisk. De fejrer vist også 1. maj i Albanien. Vejene bliver mindre og mindre, indimellem dårligere end en god skovvej i DK. Gitte mener helt klart igen, at Garmin ikke er rigtig indstillet, men vi har desværre ikke andet, så det er nok bedst at følge den. Ved grænse overgangen til Makedonien holder vi i kø med to tyskere fra Bremen, som er på en lille 12 dags tur. Vi var blevet overhalet af dem ca 15 km før græsen, da fik jeg nemlig at vide, at sådan skulle jeg ikke tage svingene. De havde bla. været i Athen og var nu på vej hjem. Da de hørte, at vi var på vej til Dubrovnik, foreslog de at vi skulle køre ind og se byen Kotor, en lille afvigelse fra ruten. Vi syntes Albanien havde været flot at køre igennem, men Montenegro er endu flottere. Vi kørte ind og så byen Kotor, først igennem en stor tunnel, og på den anden side lå byen. Et imponerende syn, kæmpe bjerge på begge sider af en havn, hvor der lå store krydstogtskibe, der var alt for store til den lille havn. Umuligt at fatte hvordan de var kommet derind. Det var som en middelalder by, hvor man kunne følge en sti og komme op til et slot, der nok lå et par hundrede meter oppe ad bjergsiden. Det var utrolig smukt, en storslået natur, som vi aldrig har oplevet før. Vi spiste en is og nød den fantastiske stemning. Herefter videre til byen Lepetane i Montenegro, hvor vi skulle krydse den indsejling, der går ind til bugten hvor byen Kotor ligger. Der skal vi med en lille færge, lidt alla Ballebro, eller Årøsund – Årø, tager ca 6 min. meget charmerende.

Vi tror altid at ”nu kan det da ikke blive flottere” men jo, Kroatien slår alt (lige med undtagelse af Kotor) det er simbelthen så storslået, at jeg uvilkårlig kommer til at tænke på, hvor små vi mennesker er i forhold til denne storslåede natur, det er flot den måde kroaterne har formået at bygge byer, lave broer og veje igennem bjergene, uden at drive voldtægt på naturen.

Vi ankommer til Dubronik, hotel Neptun, som ligger lige ud til Adriaterhavet, ved 17 tiden. Det var km mæssigt en kort tur, kun 264 km, men har dog aldrig kørt så snoede veje. Vi krydsede selvfølgelig også 2 grænser og skulle også have lidt frokost.

Afgang fra Isfahan var også lidt spøjs. Vi skulle have tanket, men kørte desværre forbi afkørslen til tankstationen, så vi måtte vende om. Anden gang tog jeg en afkørsel for tidlig, hvilket var medvirkende til, at vi blev stoppet af politiet. Vi steg af cyklen og tog hjælmene af, og da de så at Gitte var en kvinde, blev de meget flinke. Vi fortalte dem, at vi skulle have benzin, igen Iransk høflighed, og så skulle vi bare følge efter dem... så skulle de nok vise vej. Da vi havde tanket skulle vi finde den rigtige motorvej. Igen var de parate til at vise vej - det ville jeg godt have set i DK:-)

Det var en betalingsvej vi skulle køre på. Vi stoppede ved skuret: "Where do you come from? - Denmark - Go - What is the price? - For you it's free:-)", og sådan var det ved hvert eneste betalingssted vi kom til.

Vi ankom til Hotel Fedowsi ved 16 tiden, og blev vist op på vores værelse. Værelset var mega lille og stegende hedt: AC'en virkede ikke - safen virkede ikke, Internet virkede ikke! Kan i gætte hvem der var helt oppe i det røde felt? Ja det var ikke Gitte. Vi fik pakket ud og ville ned og have en kop kaffe. Vi var ret utilfredse. Det kunne ikke være rigtigt. Da vi havde bestilt kaffen gik jeg ned i receptionen og spurgte efter direktøren. Inden jeg var færdig med min fortælling brød han ind og spurgte om vi ville have et andet værelse. Han viste personligt det nye værelse, og spurgte om dette var ok. Det var mere end ok - det var super. AC'en kom til at virke efter ca 3 timer. Vi var igen på toppen.

Om aftenen var vi inviteret op til den danske generalkonsul Anders Hougård. Det var en utrolig hyggelig aften, og den blevt ikke mindre hyggelig da vi efer flere døgn uden alkohol kunne vælge mellem rød eller hvidvin... eller en ganske almindelig Carlsberg. I kan selv gætte hvad vi valgte.

Anders boede i en fantastisk tjenestemands bolig. Lige istandsat og møbleret med dansk designer møbler. Meget smagsfuld - en bolig som vi danskere godt kan være stolte af at vise frem. Det er således, at når Anders har danske firmaer der gerne vil lave noget i Iran, så er det konsulatet der inviterer, og receptionen bliver afholdt i den private bolig. Det samme gælder når der er minister besøg. Der afholdes disse receptioner også i boligen.

Næste dag var vi ude at kigge lidt på byen. Det vi så var ikke så spændende - en stor beskidt by med trafikkaos der siger spar 2. Man kører som i Indien. Alle ind i krydset på en gang, og så er det med at komme safe ud.

Den 13. Maj Afgang fra Warszawa til Vilnius i Litauen

Så møder vi igen et kendt ansigt Skøn natur Kan fornemme at der er en de fryser, godt at ankomme til hotellet

Video med afgang Warszawa - Ankomst Vilnius

Det startede så godt ud af warszawa, lidt vejarbejde og så vi var ude på den skønneste motorvej. Glæden varede kort, motorvej blev til en hovedvej med rigtig meget trafik, specielt mange lastbiler til Rusland og baltikum. Vejbanerne var som at køre i 2 badekar, så meget hjulspor var der - ikke særlig spændende. Det blev til en tur på 560 km, hvor vi lige var 50 meter inde i Hvide Rusland, kort før paskontrol. Vi havde ikke lige forventet en grænseovergang på det tidspunkt. Vi stoppede og begyndte at kigge kort, da en tolder fra den Polske side kom og spurgte hvor vi skulle hen – ”Vilnius i Litauen” så er det nok ikke smart i kører den her vej, men nu er i kommet så langt, at i bliver nødt til at blive registreret ved den tolden til Hvide Rusland, jeg skal nok gå med og forklare situationen. Det tog lige 1 time ekstra, plus vi måtte 50 KM tilbage for at komme ind på den rette vej. Puuuha – der var lidt hjertebanken. Resten af turen forløb smertefrit, specielt da vi havde krydset grænsen til Litauen, og kom ind på vejen til Vilnius. Vejen var ikke særlig stor, men næsten igen trafik og en dejlig natur.

Gårdhave på hotellet Under dynen og roomservice Wellness med massage, Dejlig middag med the One and Only

Videio - tur til lystbådhvavn

D. 13 April, fra Tabriz i Iran - Kajaran i Amenien

Afsted det går igen, vi kommer godt ud af Tabriz med Google Map, som Gitte styrer på bagsædet. Hjelmene hvor vi kan samtale er GULD værd, ellers havde vi skulle stoppe hvert andet øjeblik. Vi kommer op i højderne og vi begynder langsomt at fornemme kulden. Vi stopper på en tanksation, hvor sønnen har overtaget stationen. Efter vi har tanket, går jeg med ind på kontoret for betale, og vi bliver vi budt på varm te.

Gitte har været på toilettet, og biver rigtig glad for at se, at vi kan sidde og få varmen med en dejlig kop te. Samtalen kommer sevlfølgelig ind på vores tur og Danmark, og når man taler om DK, så kommer man også ind på fodbold, og hvem kender alle i dansk fodbold "Peter Schmicel" vi må blot konstatere at Danmark er mest kendt fra sportens verden.

Det går videre mod Amenien, eller hvad jeg troede var Amenien. Jeg sidder og kigger på et papir landkort, da Amenien endnu ikke er på vor Garmin. Jeg har på en eller anden måde fået byen Jolfa ind som grænsebyen til Amenien. Det viser sig at det er grænseby til Republikken Aserbajdsjan, vi skulle istedet til grænsebyen Naxcivan, det kostede os ca 60 km ekstra kørsel før vi når til grænsen. Alt tager lang tid ved grænsen, speciel vedr. BMW'en stemplet, alt skal være i orden, paskontrol tager ingen tid, men så skal vi igen forbi sikkerhedspolitiet, og de har mange spørgsmål! Grænsen til Amenien går lidt hurtigere, men også her var der mange spørgsmål, endelig færdig og vi kan begynde vores tur som jeg som jeg har døbt:

This Is The Road To Hell

med Chris Rea, eller som Birthe ville have sagt "Æ mand sjel"

Turen starter fint med skilt efter hovedstaden Yerevan, heller ikke her har Garmin kort, det begyder ligeså stille at gå opad. Vejene bliver lidt smallere og dårligere, en del huller, men stadig ok. Solen skinner og vi kan tage den stille og roligt opad. Der kommer et par regndrypper, skyerne trækker sig sammen, regn bliver til små snefnug, som senere bliver til større snefnug. Vejen bliver endnu dårligere og det går stadig opad. Til sidst er vi midt i en kraftig snestorm og har vel kørt opad i ca 2 timer. Ind imellem kommer der en lastbil imod os, hvilket i sig selv er en kunst at undgå. Nu er det jo ikke sådan at vejen bare går lige ud, det er hårnåle sving, værre end jeg har set noget sted i Østrig, og dette på en ualmindelig dårlig vej med store huller, nogle steder slet ingen asfaldt. Jeg har aldrig i mit liv koncentreret mig så meget, eller været så bange. Jeg vidste at Gitte havde det på same måde, men et eller andet sted ved vi begge, at det gælder om at holde cyklen igang, og ikke stoppe op. Det bliver ved med at gå opad, da det endelig lige så stille går nedad igen, kommer tanken "så nu er det værste overstået" men ak - vinden lige ind i snotten, kan ikke have visiret nede.Jeg kan ikke se det mindste, og vejene bliver ikke bedre. Endelig kommer vil til den lille by Karajan, og der er ingen tvivl om, at vi bare skal finde et hotel, hvor vi kan overnatte. Vi finder et Hotel, og går ind og spørger om vi kan de har et værelse, kromutter siger at alt desværre er opgtaget. Det er alligevel for meget for Gitte, hun er fuldstændig færdig efter turen, det var jeg også. Bare vi kan få en stol og blive natten over, vil vi være taknemmelig, vi kunne umuligt fortsætte. Vi får varm te og lidt at spise, de lækreste pølser jeg har fået i lang tid. Kromuter får pludselig tryllet et værelse frem til os, vi kun blive der en nat, da det var lejet ud fra næste dag. En ubeskrivelse følelse af lettelse. En oplevelse hvor vi har fået afprøvet vores grænser, men også fundet ud af hvor meget vi i grunden kan modstå sammen.

Tallink Hotel er et meget bekvemt hotel hvis man skal videre næste dag. Værelserne er ok, men hold nu kæft en larm der er på sådant et hotel, hvor en flok fulde finner har været på tur i Tallinn. For mit vedkommende blev der ikke sovet meget den nat, og så bliver der iøvrigt lyst ved omkring 5 tiden!! Men dronningen sov helidigvis rigtig godt.

Kørsel ombord på færgen gik perfekt, cyklen blev surret, og vi kunne bevæge os op til restuaranten. Vi havde noget der hed Star Class, skal lige hilse og sige, at der ikke var meget stjerne over det. Der var en larm uden lige, og når man så ikke har sovet for godt, var det lige prikken over i’et.

Fik hurtigt undersøgt at også på en færge kan man opgradere til Business Class. Det tog ikke mange sekunder og livet var dejligt igen.

En smuk sejltur med sol fra en skyfri himmel.

Billeder igennem Montenegro og Kroatien

Klar til at køre om bor - surring af cykel - business klasse, med gratis kaffe, så er vi klar - dejlig tur ud af Tallin

Billder fra Kotor

Den 16. Maj Talling til Helsinki til Franks Ø

Video Ankomst Hensinki

Vi fik hurtigt beautyboksen ombord på båden, og afsted det gik ud gennem fjorden til øen Rågskær hvor Tina, hans hustru ventede.

Et fantastisk sted, stille og roligt – man kan bare ikke andet end slappe af og gå i badstue, balsam for sjælen. For mændene foregår det normalt på den måde at, første omgang bliver man varmet godt op, så går man ud og sætter sig på verrandaen får pilsner, og er klar til anden omgang. Sidst jeg var med Frank på øen, hoppede vi i vandet, da var vandet vel omkring 10-15 gr. ret koldt, men nu var vandet kun ca. 4-5 gr. lige koldt nok.

Vi havde en skøn dag og aften, røgede mini sild, Elg steak med god rødvin, og efterfølgende diverse driks, jeg sov rigtig godt den nat – der var totalt stille på øen. Lidt specielt var toiletet, et tørkloset i et skur, ikke lige hvad vi er vandt til, men det fungerer.

Færgeoverfart ca 6-7 mIn.

Skyerne trækker sig merer og mere sammen på vejen op. Sneen bare væter ned BMW'en kørt om bag hotellet i en smøge

D. 14 April, Kajaran - Yerevan (Hovedstad Amenien)

Det første vi gør da vi vågner næste dag er at tjekke hvordan vejret er, "yes" skyet men også blå himmel. Ned og få skovelet BMW'en fri, og få den kørt om foran hoveddøren, morgenmad og afgang. Vi tager afsked verdens beste kromutter og chefkokken, efterfølgende er vi næsten sikker på at de har rokoret rundt, så vi kunne fåe et værelse. Passet vi kørte over hed Megbri Pass 2549 meter høj, skal lige hilse og sige, at der gror der ingen træer! Afsted det går, vejret bliver bedre og bedre, stadig rigtig meget bjergkørsel, og meget dårlige veje. Lidt snedrys, men ikke noget at regne i forhold til dagen før, flere steder undervejs må Gitte dog stige af cyklen, for at jeg kan styre igennem grusvej med mudder og huller. Vi ankommer til Yerevan og vil finde et rigtig godt hotel. Efter at have spurgt en taxachauffør om et godt hotel, kommer vi frem til Hotel Marriott, som ligger helt kanon, ganske enkelt et fantastisk sted. Vi beslutter os for at blive der 2 nætter.

Turen ud til øen - båd sikkert fortøjet - vores dejlige hytte (med egen badstue) for en nat.

Velkomst drink - billeder fra hotellet.

Time to enjoy life

Skyerne skilller sig lige så stille

BMW'en er så klar igen!

Vej uden sne, juhuuuu

Så er der atter blå himmel før vi når Yerevan

Sidste rast inden yerevan

Yerevan en dejlig by med mange flotte bygningsværker, hovedstaden i Amenien, ca 1.2 mill indbyggere, og ligger 989 meter over havets overflade. Byen var en del af Sovjetunionen fra 1917 til 1991, hvilket man tydelig mærker på befolkningen, som er meget indesluttede, total modsætning til Iraner, som er meget viden begærlig.

Billeder fra Yerevan:

Endnu engang tak for et dejligt ophold og hggeligt samvær, håber vi kan gøre gengæld, når vi er kommet på plads i vores nye hjem.

Frank er vokset op på øen, det var således at tilbage i gamle dage boede mange lods på øerne. En lods er en person, der hjælper og rådgiver med at føre skibet igennem et farvand. De fik på den tid ikke penge for deres arbejde, i stedet fik de en del af en ø, hvor de så kunne bygge deres hus. De fleste af Franks forfædre har derfor haft stor indflydelse på mange af de øer, der ligger ud for Helsinki. De har blandt andet været forgangsmænd for, at der blev bygget skoler mm. Frank har arvet en andel af den ø han har ferie hus/huse på, og det er en selvfølge at det går i arv til næste generation, øerne en rigtig perle.

Den 17. Maj – Helsinki

Ingen asfaldt "svært" selv i normal dagslys

En lille godnat pilsner inden det i morgen går videre.

D. 16 April Yerevan til Tbilisi (Hovedsatd i Georgien)

Det var et par tiltrænge pause dage, ikke kun for BMW'en, som blev flittigt beundret på pladsen foran det skønne Hotel Merriott i Yerevan, men også for Gitte og mig. Vi så kun en lille det af Yera, men vi fik oså tid til at forkæle hinanden med god mad og bare lave ingenting.

Efter morgenmad er det op på cyklen igen, kursen er Tbilisi hovedstaden i Georgien. Det er en skøn fornemmelse at køre ud af byen i høj solskin, og bare nyde den skønne natur. Vi har valgt den direkte tur op igennem Amenien, men uden navigation spiller Google os et puds, den foreslår nemlig 2 ruter, vi kører tilfældigvis på den rute der går forbi den store sø "Sevan Lake", den er kun 14 km længere, det er jo ingenting, men vejene snor sig også noget mere, og er ikke nær så gode, som hvis vi havde taget den direkte vej.

Sevan Lake søen er den største sø i Amenien, og en af verdens største ferskvands søer. Søen ligger i en højde af 1.900 m (6.200 ft) over havets overflade. Det samlede areal af dens bassin er omkring 5.000 km2 (1.900 sq mi), søen selv er 940 km2, og mængden er 34.0 milliarder m3.

En dejlig by der helt klart er et besøg værd. Lige lidt hjemve:-)

Ankomst Hotel Dioklecijan - Konge Hotel, værelser, personale - ALT!

Ud af Dubrovnik

Afkøling før arbejde

Lækreste trøffel/pastea lunch på turen

Old Town Dubrovnik

Klar til velkomst øl - med efterfølgende kaffe på bagterassen - rundtur på øen.

Der røges mini sild - go mad og hygge med gode drikkevarer - beautyboxen er pakket igen - skipper på plads og der er afgang.

Tænk at kunne lægge til helt op til en ø, og kunne gå lige i land - på mange af øerne er der stadig heltids beboere.

I dag kørte vi ind til Helsinki, utrolig smuk og moderne by omgivet af vand. Der er noget med byer og vand, det gir ligesom det sidste. Prag og Budapest er utrolig smukke og hyggelige, men vi er begge enige om at vandet lige giver det sidste, nok fordi vi begge altid har boet tæt på vandet.

I aften vil vi spise Italiensk, vi skal have lidt let i maven. Turen i morgen går til Turku, hvor vi skal med natfærgen til Stockholm.

Vi havde talt om at tage hele turen til Zagreb i et hug, men er efterhånden blevet overrasket så mange gange over, hvor lang tid det tager at køre bjergkørsel. Vi beslutter at bide den over, da vi også lige skal igennem Bosnien Herzegovinia som skiller Kroaton ad i 2, det er ca 10 km.

Efter at have passeret græsen, som går utrolig let, de ville ikke engang åbne passene, da du kunne se vi var fra et EU land, kommer vi ud på den dejligste motorvej. Vi tjekker ind på det skønneste hotel Dioklecijan i Split, ikke ret gammelt, total flinke ansatte, skøn frokost, op på 7 sal til polen, hvor jeg pt sidder og skrive dette.

Sporvogne i alle større byer, Hvor ser færgerne bare kæmpe ud 1000 vis af hængelåse, det må Bare et skønt billede

hvor blev de lige af i CPH! når de læggger til ved kajen have noget med kærlighed at gøre

Den 3. Maj Dubrovnik til Split

Billeder fra Helsinki som har ca. 700 T indbyggere, med Esbo, Grankulla og Vanda har Storhelsinki over 1,4 million indbyggere

AFgang Dubrovnik

Ord er overflødige - klog - smuk, sej og den bedste ledsager man kunne ønske sig - Min SKAT.

Afsked med Kromutter til højre og Chefkokken.

Klar til afgang

Vi tog den gamle vej til Turku, det var kun godt 160 km, så der var ingen grund til at at tage motorvejen. Vi havde lidt småregn indimellem, men ellers var det alle Mc’er drøm, go landevej der snor sig igennem landskabet mellem en masse små indlandssøer.

I Turku fik vi froskost på en lille restuarnat nede ved havnekanalen, dårlig Pizza men god øl.

Efter en god nats søvn i en king-king size seng, og et fanstastisk morgenmad går turen videre mod Zagreb, hvor vi har 2 overnatninger.

Turen går rigtig godt, lidt kedelig taget ud fra ”MC kørsel” på motorvej, uden ret mange kurver. Endnu engang gør Kroatien en stort indtryk på os, naturen er enestående, vejene meget velholte, for ikke at glemme alle de mange tuneller der er lavet, den længte er 5700 meter lang. Rastepladser og tankstationer er også af super kvalitet.

Den 18. – Helsinki – Turku

Ikke anderledes som i Dubai, lang kø om morgenen - stadig sne på bjergene,

Den 4/5. Maj Split til Zagreb

Ude af Iran, så tør vi bruge, kamera på hjelmen ;-)

Til højre har vi søen "Sevan Lake"

En laang tunel og vi er forbi Sevan Lake - Ingen OBD2 stik på de 2

Flot parkeirng foran Pizza rest.

Dobbeltjek altid tid sted og dato!!

Tiden var inde til at tjekke sejlplanen, det værste ved at tjekke de forskellige bookinger er hvis enten tidspunkt er forkert eller stedet er forkert. I dette tilfælde var stedet forkert!! Turen var bestilt med App’en ”aFerry” tastet Turku ind som afgangshavn og Stockholm som ankomst havn. Jeg havde bare ikke lige set at den også tog Helsinki med som afgangshavn. Pisse sur kørte jeg hen vil Viking Line kontoret og foklarede dem situationen. De kunne selvfølgelig ikke gøre andet end ændre bookingen til en færge næste dag, da der ikke var plads på færgen, der gik samme dag. Der var plads til Gitte og mig,men ikke til BMW’en, da den i systemet tæller som en bil, og der var fuldt optaget. Eneste mulighed var, at vi kørte derud kl. 19:00, om der muligvis ville være plads. Vi var rigtig heldige og kom alligevel med, dagen var igen reddet. Vi kom blot til Stockholm kl. 06.30 i stedet for kl 10.00, men dog bedre end at komme om aftenen, som ellers ville have været tilfælget hvis ikke der havde været plads.

yes der var plads - livet er dejligt

Noget af en børge vi skal med

Det glider bare lige så stille derudaf

Viking Line kan varmt anbefales, ikke kun fordi vi fik vores billet lavet om, selvom det var en kanon service. Der er styr på tingene, vi havde fået nøglekort udleveret til vores kabine inden vi kørte ombord, så vi kunne gå hen med bagagen. I restuaranten fik vi første klasses service, og nok en af de bedste steaks samt rødvin vi har fået på turen.

Vi behøvede ikke engang at stille alarmen, da fjernsynet tænder og fortæller at skibet snart er i havn.

En rigtig god oplevelse, specielt efter at vi troede at skulle have overnattet I Turku.

Det kunne lige godtså have været Rådhuspladsen

Der skal vi hen!

Vi ankommer til Zagreb ved 16 tiden, der er rigtig mange ensrettede gader, så Garmin kører noget rundt med os. Da vi er næsten fremme ved hotellet får den os ledt ned af en brostens belagt gågade (har den nok ikke altid været) og ud på en kæmpeplads, som bestemt heller ikke er beregnet til køretøjer med motor! På den anden side af vejen, hvor der kun kører sporvogne, ligger hotellet hvor indgangen også ligger ud til en gågade!!! Der holder vi så og tager bestik af situationen, køre tilbage af den brostens belagte gågade? Jeg lister lige så stille over pladsen, over sporvognsgaden, hen foran hovedindgangen. Efter indtjekning får jeg anvist en parkeringsplads lidt fra hotellet, og vi kan igen slappe af.

Vi lister over RP/sporvogne vej, op foran hotel, gågade!

så på P plads - yes

Ad en lille kringlet brostensvej kom vi ind i Tbilisi, og landede lige foran Hotel Merriott, hvor vi overnattede, som altid da vi kører hen til hovedindgangen, kommer de farende "DER MÅ I IKKE HOLDE" jamen vi har bestilt værelse her, øøøøhhhhh - fuck dem!!

Tbilisi er som sagt hoved staden i Georgien, ok by - ca 1,5 mill indbyggere, vi nåede desværre ikke at se så meget.

Ups - Det skilt så vi vist ikke!

D. 17 April Tbilisi til Batumi i Geogien

Den 19. Maj - Indsejling og ankomst Stockholm

Kan ikke forestille mig en bedre fødselsdag, som at køre igennem Georgien i høj solskin, med noget at det skønneste natur man kan forestille sig - ikke at forglemme "Den dejligst - sejeste - livsledsager" man kan tæke sig.

Stor tak til Hans-Ole Madsen for at foreslå os at tage denne rute, og for bestilling af hotel i Tbilisi og Batumi, gjorde det hele lidt lettere.

Batumi ligger lige ud til Sortehavet, da vi ankom til hotellet får vi det skønneste værelse med udsigt over Sortehavet, Vi er der 2 nætter, da dagen jo skal fejres.

Batumi er en rigtig havneby som besøges af mange turister, specielt fra Ukraine og Rusland, byen har ca. 120.000 indbyggere og ligger 20 km fra græsen til Tyrkiet. Vi havde tænkt på om vi skulle sejle fra Batumi til Bulgarien, men det kan tage op til 6 dage hvis vejrforholdene er dårlig, så vi tager cyklen.

Indsejlling til Stockholm - fantastisk flot, skal opleves

skibet glider lige så stille gennem vandet, ikke en lyd fra motorerne, utroligt.

På nettet har jeg læst, at vi kan få en rundtur på en Segway, to hjulet køretøj hvor det blot gælder om at holde balancen, så det er da det vi gør.

Efter kort introduktion er vi klar til at tage på tur, i starten lidt anspændt indtil han siger, det er ligesom at stå på ski! Ok så er vi klar.

Sjov måde at lave City Tour på, vi ser meget i løbet af kort tid. Kroatien har jo ikke været uafhængig i mange år, så det er bare utroligt så meget de har nået på så kort tid. I Kroatien er der kun godt 4 mill indbyggere, i det store land. Zagreb er indbegrebet af hygge, mange cafeer, små spisesteder, unge mennesker der spiller på hvert andet gadehjørne – lige før Paris er vand ved siden af.

Vores Hotel ligger lige i centrum, det er ok men ikke det bedste vi har oplevet til dato.

Gitte får lidt rocker snak

The Segway - Lidt nervøse Trænining og så på rundtur - det kører bare billeder fra en dejlig by.

Video - ankomst Stockholm

En helt igennem konge dag, i en fantastisk by.

Prøve bestået:-)

Hotel Sven med restuarant og baggård hvor BMWèn fik et lille hjørne.

Billeder fra vores tur igennem Georgien, folkene er utrolig flinke i modsætning til Ameniaen, hvor de virkede meget indesluttet. Gitte spenderede en rigtig dejlig fødselsdag frokost. i det fri, og selv onkel Møller kom forbi.

Skøn landskab, go vej

Budapest

Stockholm er en fantastisk by, utrolig smuk/fantastiske bygningsværker, vandet der grænser helt og til cafe livet, er med til at at atmusfæren er helt i top, det er priserne desværre også. Stockholm har ca 2.2 mill indbyggere.

Vi havde bestilt hotel på Cafe og Hotel Sven - Vintappare, meget lille hotel med en fantastisk atmosfærre - lille restuarant hvor vi kunne få morgenmad og frokost, ingen mulighed for at spise om aftenen, vidste vi på forhånd, hvad vi ikke vidste var at vi havde fået hele overetagen, som var på ca. 50mm, så kan i selv regne ud, at det ikke var noget stort hotel. Trappen op til lejligheden var meget var som en hønsestige, godt vi ikke havde store kuffertner med, parkeringsplads var der heller ikke noget af, så BMWèn fik lov til at holde i baggården.

Den 6 Maj tur + ankomst til Budapest

Den 20. Maj - Turist i Stockholm. rist i Stockholm.

Lille stop ved Balaton søen, 77 KM lang, centaleuropas største.

D. 18 April Batumai i Georgien til Samsun i Tyrkiet

Sjovt nok har det med at regne, når vi skal afsted igen. Det var heller ikke anderledes, da vi skulle afsted fra Batumi, vi kørte så snart det var stilnet af, men glæden var kort. Da vi havde kørt i 10 minutter begyndte det at regne igen, så vi måtte holde ind til siden, for ikke at blive fuldstændig gennemblødt, efter kort tid kører vi videre i tørvejr til den Tyrkiske grænse, som kun ligger 20 km fra Batumi. Passene bliver stemplet, BMW'en meldt ud af landet igen, jeg kører hen til næste kontrolindstands, tolderen mangler et stempel i passet, "du skal tilbage og have et stempel" hallo - jeg kan altgså ikke vende cyklen på en passage der er 3 meter, det tar jo en krig, "så må du gå tilbage" biler begynder at hobe sig op bag ved mig, men hva f....jeg kan da være ligeglad, så begynder at gå tilbage, bliver så stoppet af en tolder, der sprørger hvor jeg skal hen, "der mangler et stempel i passet - lad mig se siger tolderen, han kigger "det er jo lige der!!" jeg går tilbage igen, "Stemplet er der!! det må du undskylde, kør i bare videre :-) Gitte sætter sig op, og vi kører ind i dejlige Tyrkiet, og hvor motorvejen er helt fantastisk .Vi kører hele vejen op langs kysten ved Sorte Havet til byen Samsun i Tyrkiet, en tur på 515 km, vi er vildt begejstret over vejens gode kvalitet, ikke hvad vi har været vant til. Vi stopper adskillige steder for at spise frokost og tanke. Om aftenen når vi Samsun og finder et lille hyggeligt hotel, hvor kokken får tryllet en dejlig middag frem (vi er de eneste i restuaranten) efter middagen er vi klar til at gå i seng efter en dejlig dag.

En pilsner foran operahuset

Yes - Første Sushi på turen!

Bybillede inden det er godnat.

Vidoe over øresundsbroen

Den 21. Maj - Stockhom til - København.

Turen til København er smuk, men meeeeeget lang, godt 650 KM, vi tager et frokost stop ved søen Vättern, næststørste sø i Sverige.

Efter vi forlod Vättern bekynder skyerne mere og mere at ligne REGN og da vi er 75 km fra broen styrter det ned, vi holder en kort pause, og forsætter med lidt småregn, da vi kommer til øresundsbroen er der tørvejr igen.

Ved 18 tiden kører vi ned af Flensborggade, hvor Nanna venter os med stor spænding.

Vi havde besluttet at tage en Big Bus tur, det er let og man får set en masse. Som sagt så gjort, Gitte havde orienteret sig om hvor man kan stige på, det blev en kombination af bus og sejltur på Donau, som skiller de to bydele Buda og Pest, som jo sjovt nok har givet byen navnet Budapest.

Der er ca 1,8 mill indbyggere i Budapest. Det er lidt utroligt at under 2. verdenskrig blev 80% af byen ødelagt, og så se hvordan byen ser ud i dag med nogle af de mest flotte bygningsværker vi har set til dato.

Efter byturen havde vi en lille slapper til vi blev afhentet af 2 gamle kollegaer, Robi og Gabi. Vi spiste en konge middag på et lille hyggeligt lokalt spisested, hvor Gitte for første gang fik en rigtig Ungarnsk Gullash Suppe. Dejlig afslutning på en god dag i Budapest, selvom jeg har været her en del gange, overrasker den lige meget hver gang – altid et besøg værd!

Vi lader billederne tale deres eget sprog.

Gadebillede Blik ud over Donau Palads Hr og Fru DK, med Donau i baggrund

Det regner ikke, men det er gråvejr og tisse koldt, da vi tager afsted fra Samsun. Vi har ingen planer om hvor langt vi vil køre, da der er 738 km til Istanbul! Navigationen virker nu, så det går rigtig godt ud af byen, vejen er også god, så det er bare dejlig at køre, indtil der kommer en melding fra bagsædet, jeg fryser så syntes vi skal tage den næste rasteplads hvilket vi gør. Det er ikke særligt godt, varmt er der heller ikke, selvom de har et helt lokomotiv stående midt i rummet, vi drikker en hurtig kop te og kører videre .Vi kører en times tid mere, og holder ind på en rasteplads, der ser meget mere hyggelig ud, kan se der står en Harley under et halvtag, det tegner godt. Jeg er heller ikke i tvivl, da værten kommer ud, en rigtig biker, skynd jer at kom med ind i varmen og få en kop te. Han fortæller, at han kun har kørt i Tyrkiet, så er meget interesseret i vores tur. Vi er efterhånden ved at være godt varmet op, og vil gerne betale for te og kiks, men nix - det må vi bare ikke, så vi takker mange gange, bliver fulgt ud og fortsætter vores tur. Vejret bliver bedre, men vi fornemmer, at vi hele tiden kører oppe i højderne, så temeraturen svinger meget. På næste rast spørger vi hvad højde vi er i, ca 1900 m er svaret, så kan vi bedre forstå de store udsving. Vi bestemmer os for at fortsætte helt til Istandbul. Jeg får travlt med at maile på alle rastepladser om et hotel, et godt netværk kan bruges til mange ting, jeg får fat på min ven Klaus, tidligere Europart mand, han har en lokal ansat i Tyrkiet, og Ordu får da ogå hurtigt sendt et svar med priser på Hotel Amada, central beliggende i den gamle bydel i Istanbul. Umiddelbart af udseende ser det ikke særligt godt ud "Det er pakerings pladsen du kigger på - Hotellet er rigtig dejligt" skriver Ordu. Vi tager ham på ordet og overnatning er på plads for 3 nætter, samt invitation til middag! Solen skinner, vi nærmer os civilisationen - MC Donnald dukker op for første gang siden vi forlod Dubai. Jeg skal lige love for at Istanbul er blevet større siden jeg var der for mere end 25 år siden, køen startede nok 25 km før centrum, så er det altså ikke sjovt med 80 kg. ekstra at køre MC. Første gang jeg styrer mod nødsporret lyder det "det gør du altså ikke" fortsætter slukøret et par km, bestemmer så at tage skideballen og tar nødsporret, ligesom alle de andre to hjulede. Kan endelig slappe lidt af igen, og omkrig klokken otte er vi på hotellet.

Parlaments byging Frihedsgudinde Lidt modern byggeri Flydende restauran som et par 3 hul

Skønt at være tilbage og være turist i vores egen hovedstad - Københvan, som igen er kåret som verdens bedste by - ikke uden grund, det kan vi godt være stolt af.

Frokost i Tivoli, hvor ellers!

Billeder fra turen, ser Harley fyren ikke rar ud, og så det store MC D station over Broen

Istanbul

Istandbul er den største by i Tyrkiet med 15 - 16 mio indbyggere, hovedstaden hedder Ankara, hvor der bor omkrig 5 mio. Total i Tyrkiet bor der omkring 80 Mio i dag. Landet overraskede os positivt. Jeg var bange for at Tyrkiet var noget rodet noget, med dårlige veje, og en befolkning der er meget fattig. Vi oplevede det stik modsatte, vi kørte ca 1300 km i Tyrkiet, gode veje, marker der så meget velplejede ud, folk der var mege smilene og hjælpsomme. Vi oplevede også tyrkerene når de er sælgere, særligt omkring den Blå Muske, hvor der er den ene bod efter den anden, alle vil sælge noget, alle små restuaranter vil have dig indenfor for at spise. Vi kørte med Metroen over til den nye bydel, det fungerede helt perfekt. Det var desværre meget koldt den dag vi var i den nye bydel, men vi kunne levende forestille os, at der er kanon hyggeligt på en varm sommerdag. Det var også den eneste gang vi så børn i bare tærer gå og tigge, ikke noget sjovt syn.

Vi boede som sagt på Hotel Amada, som ligger midt i hjertet af den gamle bydel. Hotellet kan varmt anbefales, dejlig restuarant på toppen med udsigt over Bosporusstrædet der er så meget skibs trafik igennem at man skal se det ved selvsyn. Store båder ligger for anker og venter på en lods for at sejle igennem. Vi fejrede Gittes fødselsdag, med god mad og et par flasker rødvin i Hotellets restuarant.

Vi fik set den blå Muske, den er flot, men den kan ikke på nogen måde måle sig med Muskeen i Abu Dhabi, hverken af størelse eller udseende.

Vi så også verdens største tulipan tæppe, vi lader billederne tale deres eget sprog.

Dejlig tur hjem til hotellet, og sikke liv der er I gaderne - men er er også VM I Ishockey!

Så var tiden inde til sidste etape på "Tour de Dubai to Denmark" turen går stille og roligt igennem det danske land, først storebæltsbroen så lillebælt og ja så er vi næsten hjemme, vi stopper op ved bygrænsen for at filme det sidste stykke hjem :-)

Video over det sidste stykke /velkomst til Skovpaken, vores nye hjem.

Video ud af Budapest

Store datter og svigersøn havde taget turen fra Kolding - ikke et øje tørt, bare så dejlig - Junior og familie kunne desværre ikke være der

Så er Så er der parkeret lige nedenfor Nanna`S lejlighed!!

Velkomst med gl. Dubai venner,

Tak til Birgitte og Klaus. Tak til Birgitte og Klaus.

Mor og datter var "næsten"

uadskillige, nyder at være sammen igen

Den 8. Maj turen går til Prag i Czech Republic

Tak til Birgitte og Klaus.

Video over storebælt.

Vidoe over lillebælts broen

Den 24. Maj - København - Aabenraa (hjem.....)

Dejlig øl efter en dejlig dag

Danke an Robi und Gabi für ein schöner abend.

Turen til Prag kører bare derudaf, 525 KM – høj sol og rigtig godt vejr, det starter rigtig godt. Turen går igennem Slovenien et lille stykke, så vi får også snust til Bratislava, men kun på cyklen.

Da vi kommer ind i Tjekkoslovakiet kører vi på betonvej, tror de er bygget under krigen, meget humplet – ind imellem til at blive helt bims af. Vi ankommer til Prag ved 16 tiden, rimelig træt i hovedet.

Om aftenen bliver det til en kort tur ind til byen for at spise på en rigtig lækker italiensk restuarnat. Der er lige 2 pladser i kælderen, vi kommer derned, en plads henne i hjørnet. Kan se på fru Nielsen, der har lidt klaustroforbi, at dette nok ikke går, ganske rigtigt. Vi går op igen og vil have vores jakker, og fortæller hvorfor, damen forbarmer sig over os og vi får en plads lige inden for døren, aftenen er redet – fantastisk mad og vin.

På vej til restuarant

Uhmm skøn mad og vin

D. 19 April Samsun til Istanbul, Tyrkiet

Bybillede

Fangtastisk velkomst - arrangeret af svigermor.

Astonomical Clock

Familie og venner - helt utroligt dejligt, et uforglemmeligt øjeblik.

Old Town Square

Dejlig fødselsdag middag, med den dejligste livsledsager man kan tænke sig.

Over Karlsbroen til mini Pragh

Stemnings billede fra piano bare.

Slut på første etape - vi fik kørt 5284 Kilometer

Tur ud af Budapest - På video:-)

Op ad rigtig mange trapper

Set i bakspejlene:

Beslutningen om at køre hjem til Danmark efter 9 år i Dubai, har efterfølgende vist at at være den helt rigtige beslutning,

det er til dato den største oplevelse vi har haft sammen, derudover var en god af slutning på 9 fantastiske år i mellemøsten. Havde vi sat os i en flyver for efter 6 timer at lande i Hamborg og mandag melde sige ind i systmet igen.

På denne måde fik vi en tid til at igen og igen at tale de 9 år og hvor heldige vi har været at have haft muligheden for dette eventyr.

På det tidspunkt vi tog beslutnigen om at rejse var lige da Muhamed krisen var på sit højeste, så vi var dengang meget spændte, men heldigvis uden grund.

Jeg personligt har haft muligheden for at rejse i hele mellemøsten og nordafrika - fik enda tilbudt job i Saudi Arabien, men Gitte takkede pænt nej.

Vores tur blev på godt 12.000 KM og over 49 dage, om vi ville gøre det igen? pt - nej, ikke lige den rute, der sker der for meget i området lige nu, hvis der var fred og ro - ingen problem!!

Vi er begge blevet grebet af at køre Motorcykel, det er en dejlig fornemmelse - om vi begge kan li det, JA - og det er ikke noget jeg bare siger.

Da vi kom ned i byen igen, havde vi brug for en velfortjent pause, efter ca. 10 km rundt i byen.

Vi fandt en dejlig resturant hvor vi kan side udenfor, med lidt strålevarme fra oven, og det endte med både god middag, vin og en cigar til afslutning. Vi faldt i snak med en ung gut fra Frankrig, han skulle have mødtes med en pige fra Luxenborg, men pigen kom ikke, så det var 4 dage alene i Prag, det kan man da kalde at blive brændt af. Vi sluttede Prag af med en lille JD i baren.

Vi kunne ikke finde nogen Big Bus eller lignende der passede os, så med kortet i hånden begynder vi at udforske Prag.

Prag er storslået med mange små gader, den ene cafe/resturant ved siden af den anden, alt sammen i gå afstand og bygningsmæssigt mindst lige så storslået som Budapest.

Vi bevægede os over Karlsbroen til det de kalder ”Mini Prag” og gik den lange vej op til Prags borg, som indeholder både kirke, slot og meget mere.

Tredie etape 3070 KM Ialt ca 12.000

(Dette er også dagens Europa)

Da vi kom til Tyrkiet, så vi de første der tiggede, børn i bare tæer!

Dette er blevet værre og værre jo længere vi er kommet op i Europa,

samtidig føler vi. at bilerne bliver større, maden bliver bedre, flere

spiser på restaurant, med andre ord, der er flere penge blandt mange.

Det uhyggelige er at antallet af tiggere også stiger!! Trist og sørgeligt.

Hvis der er nogen der er intersseret i at høre mere om turen, som foredrag eller lignende er i velkommen til at kontakte mig, kontaktes på:

Mail: gunnar@knielsen.net

Tlf : +45 4034 7480

12.000 KM

49 dage

18 lande M/Danmark:

Iran - Armenien - Georgien - Tyrkiet - Bulgarein -

Makedonien - Albanien - Montenegro - Kroatione - Slovenien - Tjekkiet - Polen - Litauen - Letland - Estland - Finland - Sverien - Danmark

Der er lagt en del vidioer op på Youtube, de begynder alle med:

Eks:

MC Tour Dubai to Denmark ( Kroatien osv

MC Tour Dubai to Denmark ( Polen osv

Kæmpe område - Praghs Borg

Floden Moldau Kirke Endnu en lang men dejlig dag

Slut på anden etape - vi fik køret 3647 km, nu ialt 8931

Stemningsbilleder fra Hotellet