Anden Etape:

Torsdag d. 23 April Istanbul til Byala i Bulgarien

Vi har besluttet, at afgang fra Hotel Amada skal foregå stille og roligt, vi har jo ikke travl. Der er ikke mere end 412 km fra hotellet i Istanbul til Anette og Oles ferielejlighed i Byala, som de har været så flinke, at vi må låne et par dage.

Det giver helt sig selv, det begynder nemlig at regne da vi spiser morgenmad på den dejlige tag restaurant, så vi har god tid.

Kl. 11 er jeg ved at få ild i røven, Gitte går ned og tjekker ud, og jeg går hen og henter BMW’en i parkeringshuset, pakker cyklen og stille og roligt går det ud af Istanbul, i tørvejr og med blå himmel forude.

Da vi kører ud af Istanbul, fornemmer vi rigtig hvor stor den er. Jeg ved ikke hvor mange km vi kører igennem byen, men det vildt, det ene højhus komplex efter det andet.

Motorvejen er i perfekt stand, så turen til den Bulgariske grænse går rimelig hurtigt. Til sidst bliver vejene lidt dårligere, og vi skal over et mindre pas, hvor grænsekontrollen ligger. Det går heldivis ok hurtigt med at komme igennem paskontrollene.

Vejene og landskabet ændrer sig en smule, ikke til det bedre, og byerne ligner noget fra et andet århundrede. Vi kommer til Burgas og da vi får øje på en Subway, da der nok ikke er det store i lejligheden, tager vi på Subway, med efterfølgende kaffe på Costa.

Turen går videre mod Byala, 71 km det er jo ingenting. Det bliver dog til 153 km, vi har ikke den nøjagtige adresse, så vi får os forvildet ind på en lille bjergvej, som tager en krig at køre, det er flot, men jeg er ikke særligt populær. Efter et par timers forsinkelse, godt forfrossen og trætte når vi til lejligheden. Viceværten Nikolaj havde ventet os noget før. Op og få handlet lidt i den lokale Føtex, hjem og få noget at spise og så på hovedet i seng.

Vejret bliver bare bedre og bedre.

Så kom vi over grænsen til Bulgarien, gik uden problemer, og turen går videre til lejligheden.

Fredag d. 24 April – Tur til Varna

Vi beslutter os for at køre en tur til Varna for at handle lidt, udvalget er ikke så stort i det lokale Føtex. Varna er en rigtig havneby ud til Sorte Havet, den 3. største by i Bulgarien, og har ca. 350.000 indbyggere. Jeg har stillet navigationen ind på Grand Mall i Varna, og det virker. Det bliver ikke til meget andet end at handle, samt frokost på en Italiensk restuarant inden det går tilbage igen – en god dag efter de strabasser vi var igennem dagen før.

Søndag d. 26 April – Tur til Burgas

Vi er blevet inviteret på besøg hos min gamle kolega, Wenzeslav Stefanov også kaldet Wenzi. Vi kører til Burgas langs Sorte Havet, op igennem en meget bakket og snoet vej, høj solskin, en dejlig tur. Vi har aftalt at mødes ved den første Total station, når man kører ind i Burgas. Det klapper og vi kører hen på firmaet (Europart) hvor vi stiller motorcyklen. Kører derfra til Wenzi’s lejlighed, som ligger på 11. etage med en fantastisk udsigt fra tagterassen.

Wenzi er en mester i køkkenet, først får vi nogle tigerrejer, herefter en fisk der heder Halibut, som smager helt fantastik og endnu en stor torsk lignende fisk, lavet i oven, dertil en dejlig salat og hvidvin, konge middag.

Efter middagen viser Wenzi os lidt af Burgas. De har i Burgas noget der hedder ”Have vejen” det er et kæmpe område som nok strækker sig over ca 10 km, og ligger med udsigt over Sorte Havet, der er restuaranter, jogging ture, strand og meget mere.

Man kan godt se, at der er forår i luften. Gågaden er fyldt, og man kan bare høre en summen af glade mennesker, en skøn dag i Burgas.

Mit indre ur har ikke omstillet sig til Europa tid endnu, jeg vågner gerne en times tid før Gitte og kan skrive lidt dagbog.

Det meste er klar til turen i dag, hjelme – kamera – div telefoner er ladet op.

Vi bestilte Hotel da vi var hos Wenzi, så Garmin siger, at det er en tur på 443 km, det er til at overkomme, turen starter helt efter planen. Da vi når næsten til Burgas, hvor vi skal på motorvejen til Sofia, kan jeg høre at vi taber et eller andet, vi stopper og Gitte går tilbage. Det var navigationen, Gamin – den må ikke have været sat rigitg fast i holderen, og der er en der lige har kørt over den - fuck!!!! Skærmen er ødelagt!

Det bliver meget svært unden navigtion, for at sige det, næsten umuligt.

Heldigvis er vi i Burgas – og Wenzi er lige om hjørnet! Hen til Europart, hvor Wenzi er chef for Bulgarien – og i løbet af en halv time er en ny Garmin af samme type bestilt i Sofia. Super service, en medarbejder i Sofia afdelingen henter den, kommer og henter mig når vi ankommer til hotellet i Sofia. Turen til Sofia var i det skønneste vejr man kan tænke sig, kom til at tænke på Danmark og alle de smukke gule marker, som vi kørte forbi. 

Det er et rigtig dejligt hotel L De Rado, 45 € pr. nat – go restuarant, lækker middag med god vin, dagen ender perfekt, takket Wenzi.

Lidt tåget i starten - og kan kan stadig se der ligger lidt hist og pist - senere klarer det helt op - skøn tur.

Frokost under turen - ankommet til hotellet, mor har det godt             BMW'en sikket parkeret i kælderen   dejlig middag med god rødvin til.

Den 28 april - Sofia

I dag tog vi ind i centrum af Sofia. Min ven Wenzi havde henvist til en guided tur i Sofia, og da hveken Gitte eller mig går ret meget op i det historiske, var dette nok det bedste for at få lidt at vide om Sofia. Sofia er en af de ældste hovedstæder i Europa, der er ca 1.2 mill indbyggere. Jeg havde troet, at Sofia ville være en meget misvedligeholdt by, men tvætimod. Der er utrolig meget historie i Sofia. Sofia har både været under Makedonien, det har også været under Romerriget, og været under russisk herredømme, det forblev at være kommuniststyret, efter det blev frigivet af russerne. Wenzi fortalte os, at det først var nu, at Bulgarien har en regering der er mere pro EU.

På rundvisningen så vi rigtig mange impornerende bygninger, det der forbavsede os lidt, var at de havde en virkelig flot Mosque, og ca

10% er islamer.

Spændende rundtur af en studerende der læste jura.

I morgen går det videre vil Makedonien, hovedstaden Skojpe, mere om det senere.   

De Centrale Mineralbade

Afsluttende kommentar til Bulgarien

Det forbavsede os igen hvor lidt engelsk befolkningen kan. Vi sluttede dagen i Sofia med at lave et par indkøb i et shopping center, og

kørte med taxa tilbage til hotellet. Selvom vi viste ham på Google Maps hvor vi boede, kunne han ikke forstå en meter af hvad vi sagde,

han ringede flere gange, hvor vi kunne høre ham nævne hotellets navn, men nej så det endte med at jeg måtte fortælle ham ”300 meter

til høje” osv.

Vi fik fantastisk mad på hotellet, servetricen var utrolig sød, men kunne ingen engelsk! Men generelt er bugarer meget flinke og hjælpsomme

Den 29. April – Sofia til Skojpe i Makedonien

  Så går det bare derudaf igen, nyder de gode veje i Bulgarin           Paskontrol: øv Makedonien var lige dækket af gønt bevis 50 € til dem

Så møder vi igen et kendt ansigt                    Skøn natur                         Kan fornemme at der er en de fryser, godt at ankomme til hotellet

          Gårdhave på hotellet               Under dynen og roomservice         Wellness med massage,                Dejlig middag med the One and Only

                                                                        Den 30. April Skojpe til Tirana i Albanien

God afgang fra Hotellet og ud af byen, vi kører langs med motorvejen ca 40 km, så bagsædet mener, at Garmin ikke har taget den rigtige rute, og da vi så efter disse 40 km kommer ind på selvsamme motorvej, er det lige før at vi kan tage toget hjem ”hvad sagde jeg, bla,bla,bla” ja skat, men det går jo nok.

Turen går glat med at komme ud af Makedonien og ind i Albanien.

Paskontrollen ligger i 1100 meters højde, og vi havde nok kørt omkring 2,5 timers bjergkørsel, med nogenlunde veje. Gitte havde som sagt læst, at i Albanien skulle vejene være meget dårlige, men vi blev positiv overrasket. Vejene var rigtig gode, og naturen samt bygninger var meget mere vedligeholdt end vi havde oplevet tidligere på turen. Vi var begge enige om, at det var det flotteste land vi havde været igennem til dato.

Da vi nærmer os Tirana, får vi lidt regn, men Gitte er ved at blive sej. Jeg holder ind til siden, og efter 2 min. siger hun, det er da ikke mere end vi sagtens kan køre i OK!

Tirana er som alle andre byer, en stor gang kaos at komme ind i, over 700 T indbyggere, ingen kørsels kultur! efter at have kørt stop and go i en go halv time, med 80 ekstra kilo på, er jeg godt træt af det!! Men vi kommer safe hen og får tjekket ind på hotellet.

Om aftenen går vi en tur i Tirana, en ok by – der er utrolig mange mennesker på gaden, vi beslutter os for ikke at spise på hotellet, så det bliver en Pizza med en god flaske rødvin. Tilbage på hotellet får Gitte en kop kaffe, og jeg tillader mig en JD. Så er vi modne til at se dyner.

Afgang fra Skojpe, ud af byen og efter lidt kørsel ud på motorvejen, konge fornemmels -  YAHOO!!!

Pludselig kom der heste ned af bjerget, og krydsede vej - møder rigtig mange på motorcykel - godt bjerglandskab at køre i -krydser grænsen til Albanien - ingen billder fra grænsen.

Billeder fra Tiran

Byen var ok, men hotellet vi boede på var et - SKOD Hotel!!

                                              Den 1. Maj Tirane i Albanien igennem Montenegro til Dubrovnik i Koration

Godt vejr, vi kommer ud af byen, meget kaotisk. De fejrer vist også 1. maj i Albanien. Vejene bliver mindre og mindre, indimellem dårligere end en god skovvej i DK. Gitte mener helt klart igen, at Garmin ikke er rigtig indstillet, men vi har desværre ikke andet, så det er nok bedst at følge den. Ved grænse overgangen til Makedonien holder vi i kø med to tyskere fra Bremen, som er på en lille 12 dags tur. Vi var blevet overhalet af dem ca 15 km før græsen, da fik jeg nemlig at vide, at sådan skulle jeg ikke tage svingene. De havde bla. været i Athen og var nu på vej hjem. Da de hørte, at vi var på vej til Dubrovnik, foreslog de at vi skulle køre ind og se byen Kotor, en lille afvigelse fra ruten. Vi syntes Albanien havde været flot at køre igennem, men Montenegro er endu flottere. Vi kørte ind og så byen Kotor, først igennem en stor tunnel, og på den anden side lå byen. Et imponerende syn, kæmpe bjerge på begge sider af en havn, hvor der lå store krydstogtskibe, der var alt for store til den lille havn. Umuligt at fatte hvordan de var kommet derind. Det var som en middelalder by, hvor man kunne følge en sti og komme op til et slot, der nok lå et par hundrede meter oppe ad bjergsiden. Det var utrolig smukt, en storslået natur, som vi aldrig har oplevet før. Vi spiste en is og nød den fantastiske stemning. Herefter videre til byen Lepetane i Montenegro, hvor vi skulle krydse den indsejling, der går ind til bugten hvor byen Kotor ligger. Der skal vi med en lille færge, lidt alla Ballebro, eller Årøsund – Årø, tager ca 6 min. meget charmerende. 

Vi tror altid at ”nu kan det da ikke blive flottere” men jo, Kroatien slår alt (lige med undtagelse af Kotor) det er simbelthen så storslået, at jeg uvilkårlig kommer til at tænke på, hvor små vi mennesker er i forhold til denne storslåede natur, det er flot den måde kroaterne har formået at bygge byer, lave broer og veje igennem bjergene, uden at drive voldtægt på naturen.

Vi ankommer til Dubronik, hotel Neptun, som ligger lige ud til Adriaterhavet, ved 17 tiden. Det var km mæssigt en kort tur, kun 264 km, men har dog aldrig kørt så snoede veje. Vi krydsede selvfølgelig også 2 grænser og skulle også have lidt frokost.

Billeder igennem Montenegro og Kroatien

Velkomst drink - billeder fra hotellet.

Old Town Dubrovnik

Den 3. Maj Dubrovnik til Split

Vi havde talt om at tage hele turen til Zagreb i et hug, men er efterhånden blevet overrasket så mange gange over, hvor lang tid det tager at køre bjergkørsel. Vi beslutter at bide den over, da vi også lige skal igennem Bosnien Herzegovinia som skiller Kroaton ad i 2, det er ca 10 km.

Efter at have passeret græsen, som går utrolig let, de ville ikke engang åbne passene, da du kunne se vi var fra et EU land, kommer vi ud på den dejligste motorvej. Vi tjekker ind på det skønneste hotel Dioklecijan i Split, ikke ret gammelt, total flinke ansatte, skøn frokost, op på 7 sal til polen, hvor jeg pt sidder og skrive dette.       

AFgang Dubrovnik

Ankomst Hotel Dioklecijan - Konge Hotel, værelser, personale - ALT!

Efter en god nats søvn i en king-king size seng, og et fanstastisk morgenmad går turen videre mod Zagreb, hvor vi har 2 overnatninger.

Turen går rigtig godt, lidt kedelig taget ud fra ”MC kørsel” på motorvej, uden ret mange kurver. Endnu engang gør Kroatien en stort indtryk på os, naturen er enestående, vejene meget velholte, for ikke at glemme alle de mange tuneller der er lavet, den længte er 5700 meter lang. Rastepladser og tankstationer er også af super kvalitet.

Vi ankommer til Zagreb ved 16 tiden, der er rigtig mange ensrettede gader, så Garmin kører noget rundt med os. Da vi er næsten fremme ved hotellet får den os ledt ned af en brostens belagt gågade (har den nok ikke altid været) og ud på en kæmpeplads, som bestemt heller ikke er beregnet til køretøjer med motor! På den anden side af vejen, hvor der kun kører sporvogne, ligger hotellet hvor indgangen også ligger ud til en gågade!!! Der holder vi så og tager bestik af situationen, køre tilbage af den brostens belagte gågade? Jeg lister lige så stille over pladsen, over sporvognsgaden, hen foran hovedindgangen. Efter indtjekning får jeg anvist en parkeringsplads lidt fra hotellet, og vi kan igen slappe af.

Ups - Det skilt så vi vist ikke!

På nettet har jeg læst, at vi kan få en rundtur på en Segway, to hjulet køretøj hvor det blot gælder om at holde balancen, så det er da det vi gør.

Efter kort introduktion er vi klar til at tage på tur, i starten lidt anspændt indtil han siger, det er ligesom at stå på ski! Ok så er vi klar.

Sjov måde at lave City Tour på, vi ser meget i løbet af kort tid. Kroatien har jo ikke været uafhængig i mange år, så det er bare utroligt så meget de har nået på så kort tid. I Kroatien er der kun godt 4 mill indbyggere, i det store land. Zagreb er indbegrebet af hygge, mange cafeer, små spisesteder, unge mennesker der spiller på hvert andet gadehjørne – lige før Paris er vand ved siden af.

Vores Hotel ligger lige i centrum, det er ok men ikke det bedste vi har oplevet til dato.

The Segway - Lidt nervøse                Trænining                           og så på rundtur - det kører bare       billeder fra en dejlig by.

Vi havde besluttet at tage en Big Bus tur, det er let og man får set en masse. Som sagt så gjort, Gitte havde orienteret sig om hvor man kan stige på, det blev en kombination af bus og sejltur på Donau, som skiller de to bydele Buda og Pest, som jo sjovt nok har givet byen navnet Budapest.

Der er ca 1,8 mill indbyggere i Budapest. Det er lidt utroligt at under 2. verdenskrig blev 80% af byen ødelagt, og så se hvordan byen ser ud i dag med nogle af de mest flotte bygningsværker vi har set til dato.

Efter byturen havde vi en lille slapper til vi blev afhentet af 2 gamle kollegaer, Robi og Gabi. Vi spiste en konge middag på et lille hyggeligt lokalt spisested, hvor Gitte for første gang fik en rigtig Ungarnsk Gullash Suppe. Dejlig afslutning på en god dag i Budapest, selvom jeg har været her en del gange, overrasker den lige meget hver gang – altid et besøg værd!

Vi lader billederne tale deres eget sprog.

Turen til Prag kører bare derudaf, 525 KM – høj sol og rigtig godt vejr, det starter rigtig godt. Turen går igennem Slovenien et lille stykke, så vi får også snust til Bratislava, men kun på cyklen.

Da vi kommer ind i  Tjekkoslovakiet kører vi på  betonvej, tror de er bygget under krigen, meget humplet – ind imellem til at blive helt bims af. Vi ankommer til Prag ved 16 tiden, rimelig træt i hovedet.

Om aftenen  bliver det til en kort tur ind til byen for at spise på en rigtig lækker italiensk restuarnat. Der er lige 2 pladser i kælderen, vi kommer derned, en plads henne i hjørnet. Kan se på fru Nielsen, der har lidt klaustroforbi, at dette nok ikke går, ganske rigtigt. Vi går op igen og vil have vores jakker, og fortæller hvorfor, damen forbarmer sig over os og vi får en plads lige inden for døren, aftenen er redet – fantastisk mad og vin.

Vi kunne ikke finde nogen Big Bus eller lignende der passede os, så med kortet i hånden begynder vi at udforske Prag.

Prag er storslået med mange små gader, den ene cafe/resturant ved siden af den anden, alt sammen i gå afstand og bygningsmæssigt mindst lige så  storslået som Budapest.

Vi bevægede os over Karlsbroen til det de kalder ”Mini Prag” og gik den lange vej op til Prags borg, som indeholder både kirke, slot og meget mere.

Over Karlsbroen til mini Pragh

Floden Moldau                                              Kirke                                                              Endnu en lang men dejlig dag     

Da vi kom ned i byen igen, havde vi brug for en velfortjent pause, efter ca. 10 km rundt i byen. 

Vi fandt en dejlig resturant hvor vi kan side udenfor, med lidt strålevarme fra oven, og det endte med både god middag, vin og en cigar til afslutning. Vi faldt i snak med en ung gut fra Frankrig, han skulle have mødtes med en pige fra Luxenborg, men pigen kom ikke, så det var 4 dage alene i Prag, det kan man da kalde at blive brændt af. Vi sluttede Prag af med en lille JD i baren.

Slut på anden etape - vi fik køret 3647 km, nu ialt 8931